- Vi har overvejet at gå hele vejen og ændre navnet til Amtstidende for Færøerne, men det er nok at strække den lige lovlig langt. Færøerne er ikke et amt længere, så vi beholder navnet. Men situationens alvor gør, at Dimmalætting fra i dag igen bliver skrevet på dansk. Eller også på dansk, fordi vi skriver også fremover på færøsk.
Det udtaler Sveinur Tróndarson, chefredaktør, i forbindelse med, at firmaets ledelse, for at få del i den danske mediestøtte, har besluttet at dansk igen bliver en del af avisen – og avisens hjemmeside.
- Det er utrolig svært at få økonomisk sammenhæng i driften, ikke kun for os, men for alle færøske medier. I 2017 fik vi er ganske lille mediesstøtteordning, da man hensatte to millioner kroner på lagtingets finanslov, men det beløb er langt fra tilfredsstillende. Dimmalætting har siden loven blev vedtaget modtaget omkring 300.000 kroner årligt, men det er ikke engang nok til ét års løn til en journalist, så det er ingen reel hjælp, siger chefredaktøren.
Da lagtinget så sidste år besluttede at ændre mediestøtteordningen, så driftstøtten kun udgør 600.000 kroner i stedet for to millioner kroner, og ændre resten til projektstøtte var det et klart signal om, at det ikke er fra vores eget politiske system at der kommer nogen hjælp.
Men der er hjælp at hente i Danmark. Der har de en mediestøtteordning, som ikke kun støtter danske medier. Den støtter også grønlandske medier, så som Sermitsiaq.AG, som i år har fået tildelt 3,5 millioner kroner i dansk mediestøtte.
- De sidste to år har Sermitsiaq.AG modtaget i underkanten af syv millioner kroner i dansk mediesstøtte. Læg dertil halvanden million kroner fra Danske Mediers Hjælpefond og derudover får Serimitsiaq.AG også del i den grønlandske mediestøtte, som er på lige godt en million kroner om året. Og den danske mediestøtte får de kun fordi de – også – skriver på dansk, siger Sveinur Tróndarson.
I september 2020 spurgte folketingsmedlem, Sjúrður Skaale, den daværende kulturminister, Joy Mogensen, om sagen, og svaret, som han fik var, at færøske medier kan få del i puljen på samme betingelser som de danske – og grønlandske – og det vil sige, at hvis de færøske medier skriver på dansk, så kan de også få del i den danske mediestøtte.
- Det som efterfølgende er sket er, at vores – i forvejen ganske lille – mediestøtte er blevet endnu mindre – og dårligere – og derfor har vi ganske enkelt ikke andre muligheder end at sluge kamelen og gå tilbage til tiden mellem 1910 og 1947, da Dimmalætting var en tosproget avis, skrevet på dansk og færøsk, siger chefredaktøren.
Det vil sige, at artiklerne fremover bliver skrevet både på færøsk og på dansk, og bliver lederen også.
Da chefredaktøren bliver spurgt om, hvad ejerne siger til beslutningen siger han, at de er blevet underrettet og at de accepterer ledelsens beslutning da de ikke blander sig i redaktionelle afgørelser.
Det er ikke kun Dimmalætting der gør opmærksom på den alvorlige situation for de færøske medier. Under lagtingets behandling af ændringsforslaget sidste år brugte andre medier og journalister også muligheden til at gøre opmærksom på situationens alvor.
De efterlyser et forlig om en mediepolitik, som behandler både KvF og de private medier, og som indeholder en reel – og effektiv – mediestøtte, som kan styrke alle de private medier og give Kringvarp Føroya den konkurrence som de higer efter.
- Dette er en sag, som fylder meget i medielandskabet. Så sent som i går, den 31. marts, skrev en af vores mest kendte mediepersonligheder, Brynhild Thomsen, som dog ikke længere arbejder i branchen, på Facebook opmærksom på præcis det samme. Derfor er det både følelsesbetonet og kedeligt, at vi i dag, den 1. april, af vores politiske system mere eller mindre er tvunget til at tage denne beslutning, så vi, med danske penge, kan udvikle og styrke de private færøske medier, så vi til samfundets bedste kan løse den opgave, som vi er sat i verden for at gøre, siger Sveinur Tróndarson, chefredaktør for Dimmalætting.
